Samle hæklede firkanter del 1: Klargøring til at samle firkanter til tæpper
Dette er del 1 af en serie på 5, som jeg vil lave i løbet af de næste 2 uger. I denne første del af hvordan du kan samle dine firkanter, vil vi kigge på alle de ting der er at tænke på, inden du samler dine firkanter. Det er en ret lang tekst, så den inkluderer ikke mine sædvanlige 5 millioner fotos, så grib en kop kaffe eller et glas vin og gør klar til en lang (forhåbentlig brugbar) læsning.
Nu har du hæklet dine firkanter….hvad så nu? Hvordan får dem fra at være en stak af fantastiske firkanter til et smukt tæppe? Måske tænker du “Jeg ligger dem væk, indtil jeg finder ud af, hvad jeg skal gøre…” Det vover du ikke på! Det er helt ærligt slet ikke så skræmmende, og hvad er pointen i, at ligge det store arbejde ind i skabet i et år eller syv?
Selvom der er mange måder, hvorpå du kan samle dine firkanter, så vil jeg ikke fokusere på det på denne side. Vi vil kun kigge på det at samle dem.
At vælge Layout
Det første du skal bestemme dig for, er hvordan dit layout skal være. Den bedste måde at gøre dette på, er ved at sprede alle dine firkanter ud på gulvet og rykke rundt med dem, til du er tilfreds med farvernes/designenes placering. I mellemtiden vil dit barn rende over dine firkanter (og nok også stikke af med nogle af dem), eller din bedre halvdel vil falde over sig selv i sin iver for ikke at træde på dem, din kat vil ligge sig ned midt på dem og din hund vil bruge dem som tygge legetøj.
En meget nemmere måde er, at tage et billede af hver enkelt firkant også lave en collage med dem i et foto editor program efter eget valg. Det kan printes ud til senere brug og er meget, meget nemmere end at kravle rundt på gulvet. DENNE TUTORIAL af Tamara fra Moogly, fortæller dig præcis, hvordan du kan lave en foto collage med PicMonkey, som er gratis og fuldstændig fantastisk!
Tænk ud af boksen (eller firkanten, som tilfældet er her)
Selvom placering som regel er den eneste ting, der er nødvendig at tænke på, når du grubler over dit layout, så vil jeg gerne ligge noget mere på bordet.
Istedet for bare at samle alle dine firkanter på samme måde, har du så overvejet, at samle dem til hinanden 4 og 4 med en kant omkring, så de bliver til en endnu større firkant?
Nysgerrig? Prøv at kigge på denne side, hvis du vil læse mere om mine Firekanter og stille din nysgerrighed. I del 5 vil jeg fortælle dig præcis, hvordan jeg lavede dem.
Bestemme farver
Dette er et meget personligt valg og jeg kan ikke guide dig i det desværre. Men på DENNE SIDE fra Craftyminx ka du finde alt om farver, og hun har nogle rigtig gode links, som kan hjælpe dig med at vælger farver, hvis du ikke stoler på dine egne vælge-farver evner. Lucy fra Attic24 er velkendt for sine smukke farvekombinationer og du kan få nogle super gode inspirationer fra hende HER.
Bestemme størrelsen på din hæklenål
Når du skal samle hæklede frkanter (eller strikkede for den sags skyld) er det meget nemt, at komme til at hækle for stramt. Dine samlinger skal være elastiske, så de kan give sig, da de naturligt vil gøre dette, når du skal til at bruge dit færdige tæppe mange, mange (og RIGTIG MANGE) gange!
Hvis du bestemmer dig til, at stække/blokke dit tæppe inden du samler det, vil du måske opleve, at dine “sømme” er for stramme, når du har samlet det.
For at kompensere for det, anbefaler jeg, at du bruger en nål nummeret større (eller en halv). Hvis du feks. har brugt en nål nr. 4, så prøv med en nål nr. 4,5 til samlingerne.
Hvor meget garn?!
Dette afhænger af flere faktorer. Hvilken slags garn bruger du? Hvilekn nåle størrelse bruger du? Hvor mange firkanter skal du samle og hvilken metode bruger du til det? Så det er et spørgsmål kun du kan svare på. Men jeg fortæller dig gerne, hvordan du kan regne det ud.
- Bestem din nåle størrelse/garn/samlings metode
- Saml 4 firkanter med den foretrukne metode
- Også, og det her gør ondt bare at sige, trævl din samling op igen, mål det garn du har brugt og noter det ned. Alternativt kan du veje garnet før og efter du laver din samling også multiplicere differencen med antal meter pr. gram/ounce. For at finde mængden og løbelængden på dit garn, så kig på banderolen af det. Find vægten på nøglet. Find løbelængden på nøglet. Divider antal meter med vægten, så vil du finde ud af, hvor mange meter der er i et gram.
Dette meter antal er hvor meget garn du skal bruge til at samlingen PR. FIRKANT. Så hvis du har 52 firkanter, så skal du bruge 52 gange så meget garn. Teknisk er dette for højt et ca antal meter, da du ikke samler de yderste firkanter på alle sider, men det er altid bedre, at have regnet forkert til den gode side.
Læg venligst mærke til, at dette KUN fortæller dig, hvor meget garn du skal bruge til at samle dine firkanter med. Du bliver nødt til, at lave et lignende regnestykke, for at finde ud af, hvor meget du skal bruge til din kant, men det vil jeg fortælle på en anden side.
At strække eller Ikke strække
Du behøver IKKE at strække/blokke dine firkanter. Jeg er sikker på, at millioner af perfekte tæpper er lavet uden at strække/blokke dem.
Men sommetider er det nødvendigt, at strække/blokke dine firkanter. Det kan der være flere grunde til: Forskel i hæklefasthed, forskel i tykkelsen på garnet (hvis du bruger mee end en type garn pr. firkant), designet, bare for at nævne et par stykker.
Hvis du bestemmer dig for at strække dit arbejde, så kan du gøre det ved hver enkelt firkant inden du samler dem, eller gøre det med hele tæppet, når det er færdigt. Valget er dit.
Hvis du vil strække/blokke de enkelte firkanter, så kig her på min DIY Blocking Station, hvis du gerne vil spare plads, når du strækker/blokker flere firkanter på samme tid. Den har også link til andre brugbare måder at strække/blokke på.
Samle firkanter med forskellige antal masker
Selvom det vil være at foretrække, at dine firkanter har samme maskeantal efter sidste omgange, så er det ikke afgørende. Hvis du har lavet firkanter i forskellige mønstre fra forskellige designere (Block a Week CAL 2014 er et klasisk eksempel), så finder du måske ud af, at du ender med en bunke firkanter med forskellige maskeantal i sidste omgang.
Det der er vigtigt er, at de alle er samme størrelse (plus minus 6 mm). Så hvis du behøver at lave en ekstra omgang på dem, så gør det inden du samler dem. Til Block a Week CAL´let har jeg lavet en liste med Valgfri Ekstra Runder, som jeg brugte til at få mine firkanter til at få samme maskeantal efter sidste omgang. Det er en personlig preference og afhænger af den personlige hæklefasthed, så du skal måske justere maskehøjden.
Jeg vil gentage, at det ikke er vigtigt, at have samme maskeantal på dine firkanter. Del 4 i denne serie vil fokusere på at samle firkanter med forskellige antal masker.
Hvilken samle metode man skal bruge
Den første ting du skal beslutte er, om du vil samle dine firkanter efterhånden, som du hækler dem, eller du vil samle dem alle sammen på én gang, når du har hæklet dem, med en form for søm. Bagefter skal du beslutte dig til, om du vil have et “luftigt” look eller et mere solid et, for det vil påvirke hvilken en af de 2 metoder du normalt kan bruge.
Hvis du samler dem efterhånden som du får dem hæklet, er det næsten altid et luftigt look. Hvis det er med km, fm eller lm, så giver det et mere solidt look med en søm.
Saml Efterhånden som du får dem hæklet
Når du samler dem efterhånden som du hækler dem, så samler du hver firkant til en, to, eller tre andre firkanter, når du hækler den sidste omgang på fjerde firkant (eller en ekstra dekorativ runde). Mange foretrækker denne metode, for så er der et mindre antal garn ender at hæfte tilsidst og når de har sat den sidste firkant på, er tæppet mere eller mindre færdigt.
Jeg går ikke i detajler med denne metode, for det er ikke en jeg har brugt ret tit, men Lucy fra Attic24 har en god tutorial til en Join As You Go Granny Square, som vil give dig en god ide om både hvad og hvordan. Tamara fra Moogly har også en god tutorial til Tight Braid Join.
Bagsiden ved at samle efterhånden som du hækler er, at det hurtigt bliver for tungt til at tage med dig, når du skal nogen steder hen.
Men der er måde en måde, at omgåes det på (en semi Saml-Efterhånden om du vil) Du kan altid hækle dine firkanter til og med den anden sidste runde. Så kan du altid lave den sidste og samle dem senere. Dette Lacy Blanket Join af Cherry Heart er et godt eksempel. Hun tager færdiggjorte firkanter og samler dem i et 2 runders Samle Efterhånden design, som er så smukt. Den tutorial er ekstrem grundig og meget nem at følge, selvom samlingen er lidt mere kompliceret end nogle af de andre, jeg vil linke til.
Samle med en Søm
Med denne metode, skal du hækle alle dine firkanter også samle dem med hinanden som og når du har lyst (som regel tilsidst) med en eller anden form for søm. Fordelen er, at det er et perfekt Tage-Med projekt. Ulempen er at der er mange garn ender der skal hæftes (men dette kan minimeres, hvis du er smrt…det kommer der mere om senere).
En anden ting du skal beslutte, hvis du bruger denne metode er, hvordan du vil have din samling til at se ud. Der er 2 overordnede “looks”: En luftig og en solid.
Luftig Samling
Luftige samlinger er præcis hvad de lyder til. Et utal af blondeagtige samlinger, som kan have ligeså mange “huller” som du ønsker. Metoden er rigtig god, når du skal samle nogle luftige firkanter med hinanden. Og som en ekstra bonus, så er det en meget eftergivende og “elastisk” samling.
Jeg vil vise dig vej til nogle rigtig gode tutorials:
- Granny Join – Carina’s Craft Blog
- Simple Lace Join – Aurelia’s Little Room (Samle Efterhånden)
- Celtic Lace Join – Babylove Brand (Samle Efterhånden)
Solide samlinger (sømme)
Solide samlinger har ikke “huller” de er mindre elastiske end luftige samlinger og er rigtig gode til solide tæpper og geometriske designs.
Del 3 i denne serie vil fokusere på de forskellige typer af solide (sømme) samlinger.
Retninger på Samlinger
(af mangel på et bedre navn)
Der er et par måder, at lave den aktuelle samling. Jeg vil kigge på de 3 mest almindelige måder.
Nogen personer foretrækker, at samle deres firekanter i striber ligesom et halstørklæde. Disse striber kan så samles i længden af dem og bliver så til et tæppe. Dette Groovyghan af Zelna Oliver fra Zooty Owl er et perfekt eksempel på det.
Fordelen ved denne metode er, at det stadig er forholdsvis let at transportere, da du kun skal have firkanter til en stribe med. Ulempen er, at der er MANGE garn ender at hæfte, med mindre du har ladet en laaaaaang garn ende være ved hver enkelt firkant og bruger denne til at hækle den sammen med næste firkant.
Alternativt kan du samle dine firkanter med hinanden i et “felt” DENNE TUTORIAL af Kara fra Petals to Picots kigger detaljeret på, at samle firkanter i et “felt”
Fordelen er, at der er et meget mindre antal garn ender at hæfte, når du er færdig. Der er også en ulempe, men jeg ved ærligt talt ikke, hvordan jeg kan forklare dig det med ord, for det har noget at gøre med at holde tæppet, når du laver den anden halvdel af samlingen. Når du bruger den, vil du vide, hvad jeg mener.
At samle diagonalt er nu min favorit. Jeg synes, at når man samler sine firkanter i et zig zag mønster (diagonalt), så får man ikke så mange garn ender tilsidst. Bonus. Plus dette er den metode min bedstemor (på min fars side) samler sine tæpper.
Jeg kunne ikke finde nogen tutorial til denne metode, så det vil jeg fortælle mere om i del 2 af denne serie, når jeg får snakket med min bedstemor om, hvilken samle metode hun bruger.
Phew!
Rigtig mange ord idag. Jeg håber, at du har fundet noget af det heri brugbart og at du vil vende tilbage for at se, hvad jeg ellers kan fortælle omkring samlinger.
Bare for at minde dig om de næste 14 dage:
- Part 2: (1 fm, 1 lm, spring 1 maske over) samlingen – diagonal samling
- Part 3: Forskellige måder at samle firkanter på – en liste med forskellige teknikker
- Part 4: Samle firkanter med forskelligt maskeantal – kommer snart
- Part 5: Samle Firekanter
- Bonus: Betty’s Beautiful Border
Hvis du har noget, du gerne vil have tilføjet, eller du synes, at jeg mangler noget vigtigt, så skriv gerne en kommentar. Tak :)
Husk at tilmelde dig Dedri´s Ugentlige Nyhedsbrev, hvis du vil følge lidt med på hendes side. Du kan også Like hendes Facebook side eller følge hende på Bloglovin, Google+, Pinterest, Twitter, eller Instagram.
God arbejdslyst!
xxx Tina