Jeg tror ikke, at ”Firekanter” er en eksisterende term, men det endte jeg med at kalde mine CAL firkanter efter at have sat dem sammen 4 og 4. Du kan læse mere om det her. Jeg vil også lave en seperat post til mine CAL Firekanter, så du kan se, hvordan de endte med at se ud.
I del 1 (gør dig klar til at samle dine firkanter) nævnte jeg, at du skulle tænke ud af boksen når du samlede dine firkanter.
Selvom den traditionelle metode er genial…
…så er der bare nogen gange, du gerne vil gøre noget andet. Når du hækler 4 firkanter sammen og derved tilføjer en kant, så skaber du en helt anden fornemmelse.
Firekanter tutorial
I denne tutorial vil jeg vise dig, hvordan du kan lave 4 firkanter om til en Firekant. Jeg har brugt (1 fm, 1 lm og spring 1 over) sammenhækling, men lad dig på ingen måde begrænse. Du kan bruge forskellige sammenføjninger.
Vær kreativ!
Når du har samlet dine firkanter, skal du sætte en kant omkring dem, ellers vil de ikke skille sig ud i forhold til andre firkanter i dit tæppe.
Jeg bruger en ganske simpel runde af stgm, men du kan bruge lige det dit hjerte ønsker!
For at tilføje en stgm kant, skal du starte med (2 stgm, 2 lm og 2 stgm) i et af dine hjørner. Læg mærke til, at nu bliver det betegnet som en enkelt firkant. Når jeg henviser til et hjørne, er det kun de fire yderste hjørner jeg mener. Ikke de hjørner inderst, som du har sat sammen tidligere.
Når du har lavet dit hjørne, så skal du lave 1 stgm i hver maske indtil du når til det ”indvendige”
hjørne af din første firkant.
Uanset hvilken for for sammenføjninger du vælger, vil din Firekant dryppe lidt i samlingen pga dit
lm hjørne. Afhængig af hvilken sammenføjnings metode du bruger, har du to valg:
- Hækle i sammenføjningen – dette er vigtigt i en blonde sammenføjning.
- Ignorer sammenføjningen og kun hækle i hjørne lm-buerne – det kan du kun gøre hvis sammenføjningen mellem dine firkanter er rigtig stram.
Da jeg har en meget stram sammenføjning, laver jeg ikke en maske i den. For at undgå et hul der, vil jeg hækle 2 x 2 stgm sammen over sammenføjningen, så min kant ser fyldigere ud uden at lave en ekstra maske.
Start i det ”indvendige” hjørne på den første firkant: slå om, sæt nålen gennem den første lm-bue og træk en maske med tilbage. Slå om og træk gennem 2 masker (2 masker tilbage på nålen)(foto 1). Slå om og sæt nålen gennem masken i din sammenføjning (foto 2) slå om og træk en maske med tilbage. Slå om og gennem 2 masker på nålen (3 masker på nålen )(foto 3) Slå om og gennem alle tre masker (foto 4). Nu har du lavet 1 x 2 stgm sammen i det første ”indvendige” lm-bue hjørne og sammenføjning.
Gentag processen igen, hvor du denne gang laver det første ben af første stgm i sammenføjningen (den har allerede det sidste ben fra den første 2 stgm sammen) og det andet ben i det ”indvendige” hjørne i næste firkant (foto 5).
1 stgm i alle maskerne på næste firkant. Når du når til enden, skal du hækle (2 stgm, 2 lm og 2 stgm) i lm-bue hjørnet (som før) og fortsætte hele vejen rundt.
Når du har kantet rundt om hele din firkant, så luk af og hæft dine ender. Jeg kan bedst lide at bruge
en usynlig samling, da den giver en fin (ikke bulet) afslutning.
Kan du se hvordan dine Firekanter drypper lidt i alle sammenføjningerne? Det kan nemt rettes ved at blokke dem, når de er færdige, men det er ikke absolut nødvendigt. Når du samler dine Firekanter til hinanden og laver et tæppe, vil disse dryp blive trukket op på højde med de andre masker.
Til sidste vil jeg overlade dig til et billede af min den yngste, som står ”model” med en af mine Firekanter. Han insisterede på, at ”iføre” sig mit ”garn” Jeg havde slet ikke set, at han havde lavet det her ”blå stål” ansigt, før jeg kiggede på det senere.
Jeg elsker, at han bliver så spændt over alle mine hæklede kreationer :)
God arbejdslyst
Korrektur Anne Grethe Schnejder Bjerregaard og Inge Maria Hansen
Oversat af Tina Bak Poulsen
Evt rettelser kan skrives her. HUSK at læse det fastgjorte opslag.