Hvordan jeg hækler: Bettys Beautiful Border (Foto Toturial)
First posted By Dedri Uys On November 30, 2014 · English version HERE
Oversat af Tina Poulsen
Testhæklet af Ulla Stolberg Petersen, Inge Maria Hansen, Anne Grethe Schnejder Bjerregaard og Dorthe Christensen.
Denne kant er designet af Betty Byers og er oprindelig til Block a Week CAL 2014. Hvis du bruger den til at færdiggøre Sophie’s Universe CAL 2015, så læs venligst del 20 af Sophies Universe inden du fortsætter.
I denne tutorial vil jeg vise dig, hvordan du hækler Bettys Beautiful Border. Den er designet af Betty Beyers og jeg er rigtig glad for, at jeg må dele den her på lookatwhatimade. Jeg vil også dele Bettys færdige tæppe med dig i næste uge, så du kan se hvordan BAW firkanterne,Sophie’s Garden, og denne kant ser ud sammen, så husk at komme tilbage!
Tusind tak Betty for dette smukke design. Og fordi jeg må lave denne tutorial til den.
Betty’s Beautiful Border Foto Tutorial
© Betty Byers and Dedri Uys 2014. Alle rettigheder reserverede.
At tilføje en basis runde til dit tæppe inden du tilføjer en hæklet kant
Inden du starter på runde 1 af denne kant, skal du have et maskeantal der kan deles med 3 + 1 masker på hver side ekskl. de 4 hjørner på dit tæppe.
Jeg foreslår, at du tilføjer en ”basis” runde hele vejen rundt om dit tæppe med i en maske i hver maske, ”de indvendige hjørner” og den afplukkede km (hvis dette er nødvendigt) Vær sikker på, at du har et maskeantal der kan deles med 3 + 1 på hver side. (Maskeantallet er inkl de 2 stgm i hvert hjørne i starten og slutning af siden) Spring over en maske eller to, hvis det er nødvendigt for at få maskeantallet til at passe.
Når du hækler i ”de indvendige hjørner” så må du gerne bruge højere masker (dstgm i stedet for stgm i det tilfælde her), hvis du synes, at dine hjørner ”dykker” lidt.
Som illustreret på billedet herunder, har mine firkanter 20 masker pr side. Der er to ”indvendige hjørner” og to ”udvendige hjørner” af mit lille bitte lad-som-om tæppe.
Jeg vil lave 42 stgm på hver side og (2 stgm, 2 lm og 2 stgm) i hvert hjørne.
Det bliver så til dette (2 + 20 + 1 + 1 + 20 + 2), så har min basis runde 46 stgm på hver side og 4 x 2 lm-bue hjørner.
46 = (15 x 3) + 1
Når du har lavet en basis runde med 3 + 1 masker, så kan du starte på din kant.
“outside corners” = udvendige hjørner
“inside corners” = indvendige hjørner
Basis runden kan også hjælpe dig med at se, om du skal skifte til et nr større eller mindre hæklenål
- Hvis denne runde trækker sig sammen, skal du gå et nålenummer op (eller 2) Desværre er der ingen måder hvorpå man kan tilpasse en stram runde. Uanset hvad du har lavet, så skal du pille den op og lave den igen med et større nålenummer. Hvis den så begynder at bølge, er nålenummeret du har valgt for stor. Så skal du vælge et nålenummer mellem de to.
- Hvis denne runde bølger, skal du gå et nålenummer (eller 2) ned, når du starter på din kant. Hvis den bølger rigtig meget, er du nødt til at pille den op. Hvis den kun bølger lidt, vil ”bølgeriet” forsvinde, hvis du bruger en mindre hæklenål
Masketyper til Sophies Universe del 20
- V maske – (1 stgm, 1 lm, 1 stgm) i samme maske
- Beg. boble maske – 3 lm (slå om og sæt nålen gennem samme maske. Slå om og træk nålen tilbage gennem masken. Slå om og træk nålen tilbage gennem 2 løkker på nålen) 2 gange (3 løkker på nålen). Slå om og træk nålen gennem alle 3 løkker – se denne tutorial.
- 5 stgm beg boble – 3 lm (slå om og sæt nålen gennem samme maske.Slå om og træk nålen tilbage gennem maskenSlå om og træk nålen tilbage gennem 2 løkker på nålen) 4 gange (5 løkker på nålen)Slå om og træk nålen gennem alle 5 løkker
- 5 stgm boble – (slå om og sæt nålen gennem samme maske. Slå om og træk nålen tilbage gennem masken. Slå om og træk nålen tilbage gennem 2 løkker på nålen) 5 gange (6 løkker på nålen). Video tutorial af Tamara fra Moogly
- Modificeret dstgm boble (stgm boble) – 1 fm i anviste maske/lm-bue.3 lm. Slå om 2 gange og sæt nålen gennem samme maske/lm-bue (slå om og tilbage gennem 2 løkker på nålen) 2 gange. Slå om 2 gange og sæt nålen gennem samme maske/lm-bue (slå om og tilbage gennem 2 løkker på nålen) 2 gange (3 løkker på nålen). Slå om og tilbage gennem alle 3 løkker
- En ny maske på nålen – klik på link eller se foto i del 1
- # gentag mellem disse. Antal gange står efter sidste #
- () gentag mellem disse. De kommer mellem # gentagelserne. Antal gange står efter sidste )
Diagram
Instruktioner
Du kan finde en PDF fil på mønsteret HER. Læg venligst mærke til, at det kun indeholder instruktionerne og ikke nogle af masketype instruktionerne. Det indeholder heller ikke basis runde informationen som du finder herover.
Runde 1
En ny maske på nålen og (2 stgm, 2 lm og 2 stgm) i et af dine 2 lm-bue hjørner. Dette er dit første hjørne.
#1 stgm i alle masker hele vejen hen. Spring ikke over den første (skjulte) maske.
(2 stgm, 2 lm og 2 stgm) i næste 2 lm-bue hjørne# 4 gange i alt.
Undlad det sidste hjørne i den sidste repetition.
1 km i den første stgm.
Vær sikker på, at du ender med at have et antal masker, der kan deles med 3 + 2 på hver side.
Luk af og hæft ender.
Maskeantal pr. side: Deleligt med 3 + 2 (ekskl. 2 lm-bue hjørnerne).
Runde 2
En ny maske på nålen og (2 stgm, 2 lm og 2 stgm) i et af dine 2 lm-bue hjørner. Dette er dit første hjørne.
#1 stgm i alle masker hele vejen hen. Spring ikke over den første (skjulte) maske.
(2 stgm, 2 lm og 2 stgm) i næste 2 lm-bue hjørne# 4 gange i alt.
Undlad det sidste hjørne i den sidste repetition.
1 km i den første stgm.
Vær sikker på, at du ender med at have et antal masker, der kan deles med 3 på hver side.
Luk af og hæft ender.
Maskeantal på hver side: Deleligt med 3 masker (ekskl 2 lm-bue hjørnerne).
Runde 3
- Samme farve: 1 km i næste maske og ind i næste 2 lm-bue. (4 lm, (første stgm og 1 lm) 1 stgm, 1 lm og 1 stgm) i samme bue
- Anden farve: En ny maske på nålen og (1 stgm, 1 lm, 1 stgm , 1 lm og 1 stgm) i et af dine 2 lm-bue hjørner. Dette er dit første hjørne
#spring over den første maske.
(1 stgm, 1 lm og 1 stgm) i næste maske (markeret med pil på foto 1) Det er din første V-maske.
(Spring over de næste 2 masker. 1 V-maske i næste maske) hele vejen ned. Den sidste V-maske skal sidde i den anden sidste maske på hver side (foto 2)
Spring over den sidste maske.
(1 stgm, 1 lm, 1 stgm, 1 lm og 1 stgm) i næste 2 lm-bue hjørne (foto 3)# 4 gange i alt.
Undlad det sidste hjørne i den sidste repetition.
1 km i den 3. lm af de første 4 lm/den første stgm.
Luk af og hæft ender.
Runde 4
VIGTIGT: jeg har lavet denne runde med forsiden imod mig selv, men jeg kan STÆRKT anbefale dig, at lave den med bagsiden imod dig. Disse 5 stgm bobler har det med at ”poppe” ud på bagsiden og selvom du får dem til at poppe ud på forsiden, vil de meget, meget, meget gerne poppe tilbage til bagsiden igen. Så hvis du laver denne runde med bagsiden imod dig, vil dine bobler blive enormt FLOTTE!
En ny maske på nålen og (1 km og 1 x 5 stgm beg boble) i et af dine første 1 lm-buer i et af hjørnerne. Se masketyperne ovenover (foto 1 og 2).
3 lm (foto 3).
1 x 5 stgm boble i næste 1 lm-bue hjørne (foto 4 og 5). Dette er dit første hjørne.
# 2 lm
(1 x 5 stgm boble og 2 lm) i hver 1 lm-bue hele vejen ned (foto 7).
Når du kommer til næste hjørne, skal du lave 1 x 5stgm boble i den første 1 lm-bue.
3 lm
1 x 5 stgm boble i næste 1 lm-bue hjørne# 4 gange i alt.
Undlad det sidste hjørne i den sidste repetition.
1 km i toppen af beg. 5 stgm boblen.
Luk af og hæft ender.
Runde 5
- Hvis du lavede runde 4 med bagsiden imod dig, skal du huske at vende det om, så det igen vender med forsiden imod dig.
- Når du laver spydmaskerne, så træk dem op, så de bliver ligeså høje som boblerne.
En ny maske på nålen og 5 fm i et af dine 3 lm-bue hjørner (foto 1) Dette er dit første hjørne.
#(1 fm i næste 2 lm-bue.
1 spydmaske mellem de 2 stgm fra runde 3, lige under 2 lm-buen. og 1 fm i samme 2 lm-bue) i alle 2 lm-buer (foto 2 – 6)
5 fm i næste 3 lm-bue hjørne# 4 gange i alt.
Undlad det sidste hjørne i den sidste repetition.
1 km i første fm.
Luk af og hæft ender.
På foto 6 kan du se, at boblerne vil poppe om bagpå (se noten i starten af runde 4) og på foto 7 kan du se, at du KAN poppe dem om på forsiden, hvis du vil det.
Maskeantal på hver side: deleligt med 3 + 1 (ekskl den miderste fm i dit 5 fm hjørne).
Runde 6
En ny maske på nålen og (2 stgm, 2 lm og 2 stgm) i den miderste fm i et af dine 5 fm hjørner. Dette er dit første hjørne.
#1 stgm i alle masker hele vejen ned husk den første (skjulte) maske.
(2 stgm, 2 lm og 2 stgm) i den miderste fm i næste 5 fm hjørne# 4 gange i alt.
Undlad det sidste hjørne i den sidste repetition.
1 km i den første stgm.
Vær sikker på, at dit maskeantal på hver side kan deles med 3.
Maskeantal pr side: deleligt med 3 + 2 (ekskl 2 lm-bue hjørnerne).
Runde 7
En ny maske på nålen og (2 stgm, 2 lm og 2 stgm) i et af dine 2 lm-bue hjørner. Dette er dit første hjørne.
#1 hstgmb i alle masker hele vejen ned Husk den første (skjulte) maske.
(2 stgm, 2 lm og 2 stgm) i næste 2 lm-bue hjørne# 4 gange i alt.
Undlad det sidste hjørne i den sidste repetition.
1 km i den første stgm.
Luk af og hæft ender.
Vær sikker på, at dit maskeantal på hver side kan deles med 3.
Maskeantal pr side: deleligt med 3 (ekskl 2 lm-bue hjørnerne).
Runde 8
Note: I runde 8 har jeg brugt en Clover Amour 4 mm nål istedet for en 4 mm Furls, da jeg gerne ville have maskerne i denne runde en lille smule mindre ognålen fra Clover er lige lidt mindre end den fra Furls. Du behøver ikke at skifte nål. Jeg ville bare fortælle, hvad jeg havde gjort og hvorfor.
En ny maske på nålen og 1 fm i et af dine 2 lm-bue hjørner (foto 1).
3 lm (foto 2).
Slå om 2 gange og sæt din nål gennem samme 2 lm-bue.
(Slå om og træk nålen tilbage gennem 2 løkker) 2 gange (foto 3).
Slå om 2 gange og sæt din nål gennem samme 2 lm-bue.
(Slå om og træk nålen tilbage gennem 2 løkker) 2 gange.
Nu skal du have 3 løkker på nålen (foto 4).
Slå om og træk nålen tilbage gennem alle 3 løkker.
Så har du lavet din første modificerede dstgm boble – se foto 5.
#(1 modificeret dstgm boble i næste maske (foto 6 og 7).
Spring over de næste 2 masker) indtil du når næste 2 lm-bue hjørne (foto 9).
1 modificeret dstgm boble i næste 2 lm-bue hjørne (som før)# 4 gange i alt.
Undlad den sidste 3 dstgm boble i den sidste repetition.
1 km i den første fm.
Luk af og hæft ender.
Hvis du skal bruge mere hjælp til, hvordan du samler dine firkanter til et tæppe eller skal bestemme et layout, så kig på disse sider:
Sådan Samler jeg Hæklede Firkanter Serien:
- Del 1: Klargøring til at samle hæklede firkanter til tæpper
- Del 2: (1 fm, 1 lm, spring 1 make over) Metoden
- Del 3: Forskellige måder at samle firkanter på – en liste med forskellige teknikker
- Del 4: Samle firkanter med forskellige maskeantal – kommer snart
- Del 5: Samle Firekanter
Husk at tilmelde dig Dedri´s Ungentlige Nyhedsbrev, hvis du vil følge med. Du kan også Like hendes Facebook side eller følge hende på Bloglovin, Google+, Pinterest, Twitter, eller Instagram.
God arbejdslyst!
xxx Tina